Læsesoundtrack, musik, koncentration, Spotify, soundtrack,

5 vidunderlige soundtracks til din læsning

Jeg. Skal. Ikke. Distraheres. Når. Jeg. Læser.

Der skal ikke mere til end en svag mumlen fra underboen eller et musiknummers lidt for velkendte riff for at flå mig direkte ud af koncentrationen. Kan man overhovedet kalde det koncentration, hvis den brydes så let? Jeg ved det ikke.

Men jeg ved, at fokus er mit evige problem. Af samme grund forvandler jeg mig til den mest ulidelige regelrytter, når jeg sætter mig i togets stillezone (og det gør jeg, for Guds skyld, altid), og folk alligevel knevrer.

Zach braff, scrubs, GIF, frustration

Folk der taler, hvisker, smasker, ånder i stillezonen, AMIRIGHT?

Tilbage på sporet: Et godt middel til blokering af uønsket, forstyrrende støj er musik. Men musik kan i sig selv distrahere med al den tekst.

Derfor: Tekstfri musik! Havde du set den komme? Det havde du nok. Hvorom alting er, så læser jeg sjældent uden musik i ørerne. Hvorfor belemres med omverdenen, hvis den kan kvæles med et sæt høretelefoner?

Men: Det viser sig, at der findes rimelig meget forskelligartet tekstfri musik derude. Ja, who knew – big revelation. Så til at starte med, kombinerede jeg bare alt indhold fra forskellige lyric free-Spotifylister. Men det giver altså en noget sammensat oplevelse, skal jeg hilse at sige. Til gengæld ligger der 66 timers læsesoundtrak klar og venter på dig. Velbekomme.

Nej, jeg opdagede at noget musik går bedre til læsning end andet. Derfor skal du nu få mine 5 favoritalbums til læsetid.

1. Til medrivende kærlighed og overmægtige følelser:

Edward scissorhands

edward scissorhands, johnny depp, GIF

Edward Scissorhands er en mystisk fortælling om et kunstigt univers og en utrolig mand. Men hvis du har set filmen, ved du også to ting: 1) Det er først og fremmest en hjerteskærende kærlighedshistorie, og 2) det er umuligt ikke at tude. Filmens overvældende effekt er ikke til at lægge fra sig længe efter, den er slut, og magien går igen i scoret (som jeg har lært af Han Duo-drengene, at original musik skrevet til en specifik film hedder). Tag høretelefoner i ørene og lyt til Storytime, Ice dance eller The grand finale, og du vil erklære dig enig. Sæt Edward Scissorhand på til enhver bog, der skal bevæge dig.


2. Til magiske universer, børnebøger og vinterlæsning:

Snøfall

Snøfall, julekalender

Jeg bingede Snøfall sent i december, da jeg opdagede, at DR TV faktisk havde gjort afsnittene tilgængelige på norsk også (fuck geoblock på skandinaviske kanaler, siger jeg bare). Det er en fuldstændig bjergtagende julekalender, både æstetisk og historiemæssigt. Det gælder i høj grad også scoret, som både er legende (Ny dag i Snøfall), bedrøveligt (Her bor jeg), undersøgende (Veien til Snøfall), hektisk (Over vidda) og fuldstændig oplagt som læsesoundtrack. Melodierne er originale og medrivende i en grad, som man sjældent oplever i julekalendere i dag, og jeg påtænker at høre det her album året rundt. Du kan høre scoret til Snøfall her.


3. Til sci-fi, gys og (obviously) alt 80’er:

stranger things

Stranger things, GIF

Udover den velkendte temamelodi, som jeg typisk springer over, har scoret både forsigtige, sårbare numre, som for eksempel Nancy and Barb og This isn’t you. Men det rummer også flere ekstremt foruroligende numre. Jeg ville nødig have nummeret The upside down som lydtapet til min læsning af Ondskabens hotel – nerverne er ikke til det. Hør scoret til Stranger things her. Tjek også lige de syrede effekter ud i Spotify-afspilleren. Seriøs dedikation til universet, det må man give dem!


4. Til hollywoodæraen og alt som trænger til et klassisk amerikansk twist:

My week with Marilyn

My week with Marilyn, Marilyn Monroe, GIF

Yes, så er vi alså ovre i den mere virkelighedsnære, realistiske og æra-specifikke afdeling. Der er ikke så meget andet at sige end, mangler du lydligt akkompagnement til The Great Gatsby eller anden klassisk amerikansk litteratur? Så ved du nu, hvor du skal gå hen. Numrene her virker nok en anelse mindre fortravlede end de øvrige albums på listen. Sådan lidt mere grounded. Personlig favorit: Marilyn alone. Albummet har enkelte numre med tekst, men dem kan du jo enten skippe eller embrace. Hør My week with Marilyn her.


5. Til historiske romaner og alt indenfor tragedie

Schindler’s listSchindler's list, 2. verdenskrig, GIF

Prøv om du kan høre temamelodiens ulyksalige violin uden at fælde en tåre, I dare ya! Så megen katastrofe, så mange håbløse skæbner driver ud af John Williams’ stærke score til fortællingen om den nazistiske forretningsmand, som redder over tusinde jøders liv under 2. verdenskrig. Hvis du tror, du holder til det, er der her uendeligt meget atmosfære at hente til den historiske læsning og skæbnefortællinger. Scoret til Schindler’s list kan høres her.


Har du også svært ved at holde fokus til tekstet musik? Fortæl meget gerne i kommentarerne, hvad du hører, når du læser. Jeg kunne sagtens selv bruge lidt inspiration!

Hvis du vil følge min Spotifyliste, hvor jeg samler alt det bedste koncentrationsmusik, kan den findes her. Men vid, at det er en ongoing proces.

4 thoughts on “5 vidunderlige soundtracks til din læsning

  1. Jeg er så meget på dit hold – jeg bliver også alt for nemt distraheret! Jeg bruger også Spotifys lister – de har blandt andet to, der hedder Intense Studying og Reading Soundtrack. Men oftest bruger jeg regnvejrs- og bølgelyde. Det fungerer rigtig godt som baggrundslyde, for selv om musikken er instrumental, kan den stadig godt distrahere mig lidt 🙂

    1. Ja, “Intense Studying” har jeg også brugt. Jeg havde faktisk en del lister, jeg vekslede imellem, men til sidst slog jeg dem allesammen sammen. Kan dog godt mangle den rette følelse i musikken nogle gange, og der synes jeg soundtracksene er gode!

      Jeg synes faktisk, det er dejligt at høre, at andre har det ligesådan ift. lyd. Nogle gang kan jeg nemlig godt få den fjollede tanke, at jeg er en “forkert” eller mindre sand læser, fordi jeg ikke bare kan forsvinde ind i bogens univers på trods af støj og larm.

      1. Ditto! Som barn kunne jeg forsvinde helt ind i en bog, men det er blevet sværere for mig med årene, og jeg har haft samme dumme tanke som dig – men skal vi ikke bare beslutte, at vi godt må være rigtige bogelskere alligevel 🙂
        Og ja, det er lidt stenet at høre blid klavermusik, mens man er ved at læse en action packed flugtscene. Soundtracks er en virkelig god ide!

  2. Jeg skal også have ro omkring mig, når jeg læser, men jeg kan heller ikke høre musik uden tekst mens jeg læser, uden at blive distraheret. Jeg ender bare med at lytte til musikken. Så jeg er ikke en af dem, der lige kan tage en bog med mig og læse når muligheden opstår, for folk larmer fandme altid så meget.

    Men når jeg arbejder på noget til uni, så lytter jeg ofte til Harry Potter soundtracket, specielt fra sidste film. Eller soundtracket fra Ringenes Herre og Batman Returns. Det hjælper mig med at fokusere, for ellers har min hjerne tendens til at vandre. Så jeg kan sagtens sætte mig ind i problematikken.

    Og folk der larmer i stillekupéen skal fucke af. Jeg er hurtig til at tysse på folk. No mercy!

Leave a Reply